Tro er en privatsag, siges det. Det
er en sandhed med modifikationer. I
mere end 1.000 år har kristendommen været en del af det bærende
fundament i vores samfund, solidt nok til at
sikre religionsfrihed i vores grundlov. Men i dag lyder voksende krav
om adskillelse
mellem stat og kirke - formentlig med den konsekvens at vi også får
religionslighed i samfundet.
Er det det vi vil? Er den muslimske befolkningsgruppe allerede så
synlig, at det sammen med en lunken folkekirke baner vej for et ikke
blot multikulturelt men i høj grad også multireligiøst samfund?
Det bliver et afgørende spørgsmål i de kommende år, og svarene vil
påvirke vores
samfund radikalt på områder som familieret, strafferet, undervisning,
menneskesyn osv.
For tro og samfund hænger sammen. Det har muslimer ret i. Vi kristne
har måske glemt det, fordi
det har været og stadig er så selvfølgeligt for os.
Kristendom og islam er begge religioner, der er udgået fra jødedommen -
med islam som det yngste skud på stammen. Det er derfor ikke så
overraskende, at religionerne på mange måder ligner hinanden, og der
burde være grundlag for en afslappet dialog. Men dagsordenen sættes
desværre for tiden
af de rabiate. Dem kan man ikke føre dialog med. Dialog kræver
vilje til at lytte og forstå på
begge sider - og et mindstemål af viden om hinanden.
'Abrahams Hus' er titlen på et omfattende videomateriale om ligheder og
forskelle mellem de tre religioner,
jødedom, kristendom og islam, som jeg har produceret på Danmarks
Kirkelige Mediecenter og som i uddrag har
været sendt i DR-TV. Materialet er blevet flittigt brugt af bl.a.
studiekredse landet over, ligesom jeg har været inviteret ud som
foredragsholder mange steder.
Den måske mest interessante erfaring har været, at tilhørerne har lært
ikke kun noget om 'de andre', men i høj
grad også har fået genopfrisket et par ting om deres egen religion.
Tilbage til
forsiden >>>
