
Illustrationen til venstre af Borgnæs
Mølle er et stykke grafik af billedkunstneren Sven Havsteen Mikkelsen.
Jeg har haft det privilegium at producere en portrætudsendelse med ham
til TV2.
Havsteen-Mikkelsen var et sjældent ærligt menneske - i sin kunst og i
sine holdninger. Gennemført nordisk -
"Jeg kan ikke male syd for Ejderen", som han formulerede det - og dybt
troende.
Jeg har også haft glæde af et nært samarbejde med en anden fin
billedkunstner, Bodil Kaalund. Jeg har produceret
en video om hendes illustrationer til den seneste autoriserede
oversættelse af Bibelen og har bidraget til en bog om hende.
I det hele taget har mine job ført til kontakt med en række af
landets billedkunstnere, hvortil kommer at jeg sammen med min hustru
igennem
næsten 15 år drev Galleri Helios i Århus. Galleridrift er - i hvert
fald på den måde vi gjorde det - et con amore-projekt, og på et
tidspunkt måtte vi sige stop. Det var simpelthen umuligt at forene
denne hobby med, at vi begge havde job ved siden af.
Men kontaktnettet er der fortsat, og tråde, der måtte være gået til,
kan
hurtigt genetableres.